Gavepapir, pap, flamingo, madrester.. Ja, affald har man nok af i julen. Men du behøver ikke bekymre dig. Vi henter affald i julen – dog på andre dage end normalt.
Skraldemændene knokler og gør alt, hvad de kan for at tømme dit affald. Der er desværre områder, hvor vi ikke kan komme ud grundet ufarbare veje og manglende snerydning.
Giv din skraldemand en håndsrækning og hold din adgangsvej og standplads fri for sne og is. Er der ikke ryddet sne samt gruset eller saltet – eller hvis vintervejret er for voldsomt for sneplovene at følge med – kan du ikke forvente at få hentet affald som normalt.