Hård/blød plast

Plast

I denne artikel kan du læse om sortering og genanvendelse af plast. Bliv klogere på, hvorfor du skal sortere plast, hvilket plast du må sortere, og hvordan plasten genanvendes.

Hvorfor genanvender vi plast?

Plast bruges i alt fra emballage til fleecetrøjer. Desværre er det også et meget ressourcekrævende produkt at fremstille. Det meste plast fremstilles nemlig af råolie – og det koster både på CO2- og energiregningen. Heldigvis kan vi spare rigtig mange ressourcer, når vi genanvender vores plast. Hver gang vi genanvender bare ét kilogram plast, sparer vi nemlig to kilogram råolie samt de andre ressourcer der bliver brugt til at fremstille plasten af olien. 

Fra brugt til produkt

Når vi henter dit plastaffald, kører vi det til et anlæg, hvor det presses sammen til store baller, så det fylder mindst muligt. Ballerne køres derefter til et nyt anlæg, hvor det sorteres efter type og farve. Plasten bliver derefter neddelt, hvilket betyder, at plasten laves om til granulat, som er små "plastpiller". Det granulerede plast er nu klar til at køres videre til diverse virksomheder, der bruger plasten til at fremstille nye plastprodukter, fx nye skraldespande, havemøbler, plastemballage og plastposer og meget mere.

Det meste plast kan genanvendes, men der er enkelte plasttyper, der ikke egner sig. Det skal man dog ikke ligge søvnløs over. Disse typer plast køres i stedet til anlæg i Tyskland, hvor det energiudnyttes i højovns- og cementindustrien.

Sådan sorterer du plast

Plast og mad- og drikkekartoner kan sagtens sorteres sammen. På sorteringsanlægget adskilles de igen og sendes til genanvendelse hver for sig. Fra og med 2022 må du gerne sortere både blød og hård plast.

Når du sorterer dit plast, så er det en god idé at klemme plasten godt sammen. På den måde får du plads til mere affald i beholderen. Har du indendørssortering, hvor du samler plasten, før du går ud i beholderen med det, er det helt okay at have det i poser. Du skal dog huske, at dit plastaffald skal lægge løst i selve genbrugsbeholderen. 

Nedenfor kan du se en kort liste over, hvad du må og ikke må komme i din genbrugsbeholder til plast. Listen er ikke udtømmende, men er du i tvivl om, hvad dit affald skal sorteres som, kan du få svar i vores 'Affalds-ABC'.

Ja tak

  • Plastemballage, fx fra mad
  • Plastfolie og bobleplast
  • Plastlegetøj (uden elektronik)
  • Plastlåg, -bøtter, -flasker, -poser og -spande
  • Tom plastemballage, fx fra shampoo og opvask med mærket for "sundhedsfare"

Nej tak

  • Emballage fra kemikalier. Du kan læse om faremærkerne og farligt affald her Miljøkassen el. genbrugspladsen
  • Flamingo  Storskrald eller genbrugspladsen
  • Gummistøvler, regntøj, soppebassiner og haveslanger  Genbrugspladsen
  • Knitreplast, fx slik- og chipsposer  Restaffald
  • Margretheskåle og andet melamin  Genbrugspladsen eller restaffald
  • Plast med elektronik Storskrald el. genbrugspladsen
  • Poser med metalinderside, fx fra chips, kaffe og frostvarer  Restaffald

Få hjælp til din sortering

Hvis du har spørgsmål til sortering, er der altid hjælp at finde hos os. På vores hjemmeside kan du finde en online version af vores nye sorteringsvejledning. Den findes på både dansk, engelsk og tysk. Den danske version er webtilgængelig. Du kan hente den ved at klikke på knappen nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du også konsultere vores 'Affalds-ABC'. Du finder den her

Affalds-ABC