Manglende betaling

Mangler du at betale en regning? Du kan her få svar på, hvad der sker, når du mangler at betale.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min regning inden betalingsfristen?

Hvis du ikke betaler din regning, vil du modtage en rykkerpåmindelse 10 dage efter, betalingsfristen er udløbet. Bliver denne ikke betalt, sendes 2. rykker 10 dage efter første rykker. Du har herefter 10 dage til at betale din regning. Hvis du ikke betaler 2. rykker efter 10 dage, varsler vi om lukning af vand, hvis du får vand fra Faxe Forsyning.
Hvis du bliver forsynet med vand fra et privat vandværk, bliver restance sendt til inddrivelse hos Collectia.
Der vil herefter blive pålignet yderligere sagsomkostninger til Collectia.

Der pålægges et gebyr pr. rykker samt rentetilskrivning, indtil beløbet er betalt. Renten er svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente + 7 %.

Vi gør opmærksom på hvis du allerede har gæld til os som er sendt til Gældsstyrelsen, vil disse krav fortsat blive behandlet af styrelsen. Nye restancer vil blive sendt til Collectia.

Hvad sker der, hvis jeg får lukket for vandet?

Varsling af lukning af vandforsyningen sker skriftligt fra Faxe Forsyning 14 dage før lukningsdagen.

Hvis Faxe Forsyning ikke modtager det fulde beløb inden lukningsdagen, bliver der lukket som varslet, og det pågældende beløb bliver sendt til inddrivelse hos Collectia.

Har vi lukket for vandet, og vi modtager din betaling inden for forsyningens åbningstid, kan vi åbne for vandet samme dag. Hvis betalingen sker efter åbningstid, bliver der åbnet for vandet dagen efter.

Hvis du betaler dagen før, der er varslet lukning, skal du sende dokumentation for betalingen via et kontoudtog.

Er der lukket for vandet, vil du blive pålagt et lukkegebyr samt et genåbningsgebyr, som afhænger af, om der bliver åbnet for vandet inden åbningstid eller udenfor åbningstid.