madaffald

Madaffald

I denne artikel kan du læse om sortering af madaffald. Bliv klogere på hvorfor og hvordan du skal sortere dit madaffald.

Madaffald er det, som du skærer fra, når du laver mad, og det som du ikke kan spise op. Det kan ikke genanvendes, men til gengæld kan det blive til så meget mere. Madaffald er nemlig sprængfyldt af energi, der kan omdannes til både biogas og gødning.

Fra affald til energi

Madaffald, som er madrester, grøntsager, kaffegrums og køkkenrulle, køres til et forbehandlingsanlæg i Næstved. Her sorteres poser og andre urenheder fra. Madaffaldet omdannes til en grød, som i daglig tale kaldes for en pulp. Efter nogle uger er dit madaffald omdannet til biogas og gødning.

Biogassen føres videre til en biogasmotor, hvor det omdannes til elektricitet. Gødningen sendes ud til landbruget, hvor det bruges til at dyrke nye afgrøder. 

Sådan sorterer du dit madaffald

Dit madaffald skal altid afleveres i den udleverede grønne pose til madaffald. Det er vigtigt, at du binder en knude på posen, inden du smider den i din affaldsbeholder. På den måde hjælper du vores skraldemænd med at undgå sygdom – og så minimerer du risikoen for maddiker i din beholder! 

Du kan finde flere gode råd til at undgå maddiker her.

Hvis du mangler grønne poser til madaffald, kan du binde en pose på håndtaget af din beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser til dig.

Nedenfor kan du se en kort liste over, hvad du må og ikke må komme i din beholder til madaffald. Listen er ikke udtømmende, men er du i tvivl om, hvad dit affald skal sorteres som, kan du få svar i vores 'Affalds-ABC'.

Ja tak

  • Afskårne blomster
  • Alle madrester
  • Brød, ris og pasta
  • Fedt, sovs og mad- og fritureolie
  • Fisk og skaldyr
  • frugt og grønt
  • Kaffefiltre og teposer af papir (med indhold)
  • Kød, knogler og ben
  • Nedfaldsfrugt (små mængder)
  • Ost 
  • Yoghurt, mælk skyr og ymer
  • Æggeskaller

Nej tak

  • Cigaretskod, snus og tyggegummi  Restaffald
  • Emballage fra madvarer  Plast eller restaffald
  • Kattegrus og poser med hundelort  Restaffald
  • Potteplanter og haveaffald  Genbrugspladsen
  • Servietter  Restaffald

Få hjælp til din sortering

Hvis du har spørgsmål til sortering, er der altid hjælp at finde hos os. På vores hjemmeside kan du finde en online version af vores nye sorteringsvejledning. Den findes på både dansk, engelsk og tysk. Den danske version er webtilgængelig. Du kan hente den ved at klikke på knappen nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du også konsultere vores 'Affalds-ABC'. Du finder den her

Affalds-ABC