Spildevandets rejse
Når spildevand forlader husstanden, skal det igennem en grundig renseproces, inden det sendes ud til naturen. Men hvordan er det lige med den rensning? I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan Faxe Forsyning renser spildevand på deres største renseanlæg.
Faxe Forsyning drifter i alt fem renseanlæg:
- Dalby Renseanlæg
- Faxe Renseanlæg
- Haslev Renseanlæg
- Karise Renseanlæg
- Kongsted Renseanlæg
På de fem renseanlæg renser forsyningen spildevand for ca. 12.000 husstande samt flere større industrier. Det er forskelligt fra renseanlæg til renseanlæg, hvilke rensemetoder der anvendes. Én ting har de fem renseanlæg dog til fælles, og det er, at spildevandet gennemgår en mekanisk, biologisk og kemisk rensning.
Vil du vide mere om, hvordan Faxe Forsyning renser spildevand på sit største renseanlæg i Faxe? Så skal du læse med her.
Faxe Renseanlæg – Faxe Forsynings største anlæg
Faxe Renseanlæg er Faxe Forsynings største anlæg. Det kan modtage spildevand fra ca. 130.000 personer. Langt over halvdelen af det spildevand, renseanlægget modtager, kommer fra to store industrier. Til forbehandling af dette vand bruges et specielt anaerobt forrenseanlæg. Når spildevandet har været igennem forrenseanlægget, ligner det almindeligt husspildevand og kan renses i det almindelige renseanlæg.
Se rejsen
Sammen med en række andre forsyninger har vi lavet en kort film om spildevandets rejse.
– Filmen er skabt i samarbejde på tværs af flere forsyninger.
Mekanisk rensning
Når det almindelige husspildevand ankommer til Faxe Renseanlæg, skal det igennem en større renseproces, inden det kan ledes ud til naturen, og som første skridt på rejsen, skal spildevandet have en mekanisk rensning. Denne type rensning kaldes for mekanisk, da den bruger mekanik til at rense spildevandet og består bl.a. af en finrist, et sandfang og et fedtfang.
Spildevandet møder som det første en finrist. I denne finrist bliver alt materiale, større end 3 mm, sorteret fra, hvorefter det bliver vasket i ristegodsvaskeren og til slut transporteret op i ristegodscontaineren. Når containeren er fyldt, bliver ristegodset kørt til Næstved og brændt på et affaldsværk. Varmen herfra sælges som fjernvarme.
Finristens opgave er at fange afføring og papir, men desværre må risten også fjerne affald, som fx vatpinde, kondomer, vådservietter og hygiejnebind - affald, som ikke hører til i kloakken, men i skraldespanden. Når en borger smider affald i toilettet eller afløbet, kan det have fatale konsekvenser for kloakledninger og pumper, og det er derfor vigtigt konstant at minde borgerne om, at toilettet ikke er en skraldespand.
Spildevandet trækker en del sand med sig fra veje, rør osv., og det skal fjernes. Et sandfang udskiller sandet fra spildevandet, hvorefter sandet vaskes i en sandvasker. Sandet gennemgår en så grundig vaskeproces, at det efterfølgende kan bruges til at fylde udgravninger fra kloakarbejde.
Udover sand er der også en del fedt i spildevandet. Fedtstoffet stammer ofte fra madlavning eller kropsfedt, som vaskes af i forbindelse med bad. Fedt flyder oven på vand og kan derfor fjernes med en skraber. Skraberen skraber med jævne mellemrum fedtet af vandets overflade, hvorfra det opsamles i en fedtbrønd, som tømmes af en slamsuger.
Biologisk rensning
Når spildevandet har været igennem den mekaniske rensning, er næste skridt i processen det, der kaldes for biologisk rensning. Den biologiske rensning foregår i renseanlæggets procestanke. I procestankene arbejder der milliarder af bakterier – også kaldet aktivt slam. Nogle af bakterierne omsætter organisk stof til vand og eddikesyre, andre omsætter ammonium til nitrat og en tredje type omsætter nitrat til frit kvælstof – også kaldet N2. Nogle af bakterierne vil kun arbejde, når der er ilt til stede og andre, når der ikke er. For at tilgodese begge typer bakterier er der installeret et avanceret overvågningssystem, som starter og stopper beluftningen på baggrund af nogle onlinemålere. Vandet er renset efter ca. 10-15 timers ophold i tankene, hvorefter det ledes videre til et fordelerbygværk.
Kemisk rensning
Efter den biologiske rensning, skal spildevandet igennem det, der kaldes for en kemisk rensning. Den kemiske rensning sker i fordelerbygværket, hvor der tilsættes jernopløsning for at fælde fosforen i spildevandet. Vandet og det aktive slam bliver efterfølgende ført videre til efterklaringstankene.
Efterklaringstank og iltningstrappe
I efterklaringstanken bliver vandet og slammet skilt fra hinanden. Slam er tungere end vand, og derfor synker slammet til bunds, hvorfra det pumpes videre til slambehandlingen eller tilbage i procestankene. Det rensede spildevand løber over overfladekanten på efterklaringstanken og videre til iltningstrappen.
Inden vandet rammer den nærmeste recipient (fællesbetegnelse for å, sø og hav), skal det have ilt, så fisk og andre dyr får optimale levevilkår. Vandet fra efterklaringstanken ledes til en iltningstrappe, som tilfører vandet ilt. Faktisk kan trappen iltmætte vandet op til 80 %. Når der er tilført ilt til vandet, bliver det ledt tilbage til naturen.
Slambehandling
Bakterierne i spildevandet formerer sig, og det fylder i renseanlægget. Som følge af dette skal tankene med jævne mellemrum tømmes for slam. Slam er i dag en ressource og ikke, som i gamle dage, affald. Slammet fra Faxe Forsynings renseanlæg spredes på landbrugsjord, hvor det giver næring til dyr og planter.
Men inden slammet kan blive en del af naturens kredsløb, skal det behandles. Fra bunden af efterklaringstanken pumpes en delstrøm af slammet op i en koncentreringstank. Her bundfældes slammet yderligere, så det til sidst får en tørstofprocent på ca. 4 %. Herefter pumpes det til en såkaldt forafvander.
I forafvanderen tilsættes en smule polymer, hvilket er et stof, som får slammet til at samle sig i klumper og smide overflødigt vand. I forafvanderen kommer tørstofprocenten op til 7-10 %.
Efter slammet har været forbi forafvanderen, føres det videre til en rådnetank, hvor det skal opholde sig i 21 døgn. Slammet varmes op til 39 grader og det, sammen den lange opholdstid, gør, at slammet reduceres med ca. 25-30 % volumen. Efter de 21 døgn pumpes slammet videre til slamafvandingen.
I slamafvandingen tilsættes slammet yderligere polymer og bliver pumpet ind i en centrifuge. Med sine 3.500 omdrejninger slynger centrifugen vandet ud af slammet, hvilket efterlader slammet med en tørstofprocent på ca. 30 %. Når slammet er afvandet, snegles det op i en sættevogn – klar til at blive kørt på landbrugsjord.
Når det regner meget, er det rart med ekstra plads
For at renseanlægget ikke bliver overbelastet under kraftig eller langvarig regn, har anlægget to regnvandsbassiner. Hvis vandmængderne overstiger anlæggets kapacitet, ledes det vand, der er i overskud, over i regnvandsbassinet. Bassinet tømmes automatisk, når der igen er plads i renseanlægget. Har regnvandsbassinet været i brug, fjernes slamresterne på bunden af bassinet ved hjælp af rent spildevand.